Dåb

Hvad indebærer dåben?

Dåben er ikke noget som kirken har opfundet; den er en direkte befaling givet til os fra Jesus.

Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matthæus Evangeliet 28:18-20

Noget af det sidste Jesus sagde til sine disciple omhandlede dåb, og derfor tror vi også, at dåben er mere end bare et ritual. Det er derfor også vigtigt for os at vide, hvilken betydning dåben har for kristne.

Dåben er knyttet til vores frelse og det at være en efterfølger af Kristus. Dermed er det ikke sagt, at man ikke kan være frelst uden at være døbt. Men bibelen siger klart, og det var også hvad de første disciple praktiserede, at efter frelsen følger, som det mest naturlige, dåben.

Apostlenes gerninger 2:38-41  

Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

Apostlenes Gerninger 10:45-48.

Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.

I dåben bekræfter man sin tro på Jesus. Dåben forudsætter en tro på, at Gud kan forvandle os og give os del i livet med Jesus. Uden tro har dåben derfor ingen betydning. Af samme grund kalder vi den også "troendes dåb".

Hvad sker der i dåben?

Dåben er både en afslutning og en ny begyndelse. En afslutning på det gamle liv uden Jesus, og en begyndelsen på det nye liv i Jesus. I dåben bliver vi både begravet med Jesus og oprejst med Jesus. I dåben frelses vi fra synden til et liv med sejr over synden.

Rom 6:1-8

Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.

I dåben frelses vi en gang for alle fra den gamle syndige natur, samtidig med at vi frelses til en plads med Kristus i det himmelske. I dåben frelses vi fra loven, som er syndens kraft, til et liv, der er frigjort fra syndens kraft. I dåben frelses vi fra selvlivets kraft til et liv i Helligåndens kraft. I dåben frelses vi i den grad fra os selv, at vi kan sige som Paulus: ”Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig” (Gal 2:20).

I dåben frelses vi fra verden over i Guds rige. I dåben frelses vi til et skæbnefællesskab med Jesus i hans død og opstandelse.

Dåben er en lydighedshandling overfor Jesu befaling til sine disciple, og samtidig et pagtstegn på det nye forhold den troende nu står i overfor Gud. I det gamle testamente oprettede Gud en pagt med det jødiske folk gennem deres stamfader Abraham. Kendetegnet på deres pagt var omskærelsen. På samme måde som omskærelsen var tegnet på pagten mellem jøderne og Gud, så er dåben et pagtstegn mellem den troende og Gud. Det er her vigtigt at nævne, at for at en pagt skulle være gældende, skulle den være indgået frivilligt af begge parter. Man kan og skal ikke på nogen måde tvinge mennesker til at blive døbt, men når man forstår dåbens betydning, at; ”man er begravet med Kristus og oprejst med Kristus til et liv med sejr over synden”, så ser vi det som noget helt naturligt, at man tager imod den gave, som dåben er.

Da dåben er en lydighedshandling, er det også starten på vores efterfølgelse af Jesus. Vi døber den troende, fordi Jesus selv blev døbt af sin fætter Johannes i Jordanfloden. Så når vi bliver døbt, er det en handling, der viser vores efterfølgelse af Jesus; en discipelskabs handling. Det er hvad discipelskab betyder – at følge efter Jesus. Sagt med andre ord, discipelskabet starter med dåben.

Hvordan foregår dåben?

Vi praktiserer dåb gennem nedsænkning i vand. Ordet dåb, betyder oprindeligt ”at neddykke”, altså helt under vand.

Da både Johannes, Jesus og senere den første menighed praktiserede dåb ved neddykkelse, og også kirkefædredenes anvisninger er entydigt neddykkelse - (undtagen hvor mennesker er for syge til det. Da døbte men ved overøsning!) - så er det også sådan, vi døber i dag.

Matt 3:16

Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;

Apostlenes gerninger 8:38-39

Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde.

Dåbens billedsprog vil også gå tabt, hvis den foretages på anden måde. Der er jo tale om en begravelse og opstandelse med Kristus. Ligesom Kristus blev lagt i "jordens dyb", sådan lægges vi i vandet, som lukker sig over os og begraver os. Og ligesom Kristus blev opvakt og opstod af graven igen, sådan løftes vi op af vandet for at leve et helt nyt liv.

Gennem dåb og Helligåndens dåb føjes man til legemet, som er menigheden. Derfor er det også menigheden, der døber i Jesu navn. Dåben er også en offentlig bekendelse af sin tro på Jesus, derfor opfordrer vi mennesker til at blive døbt i menighedssammenhæng.  

Hvad med barnedåb?

Vi tror hverken på barnedåb eller voksendåb, men på den troendes dåb.

Beretningerne i bibelen om dåb handler alle om, at mennesker tror på Jesus som deres Frelser og Herre, og derefter lader sig døbe.  Vi tror på, at man bør vente med at blive døbt, til man er gammel nok til at tro for sig selv, og så lade dåben følge efter troen. Bibelen taler ikke om, at vi skal bekræfte vores dåb, men at dåben er vores bekræftelse. Vi skal ikke tro på vores dåb, men tro og så blive døbt.

I bibelen læser vi, at nogle forældre kom til Jesus med deres børn. Jesus tog imod dem og bad for dem. Han døbte dem ikke og sagde heller ikke til andre, at de skulle døbe dem.

Vi mener, at dåben følger efter den personlige tro, og er dermed en bekræftelse på denne tro.

Jeg vil gerne døbes.... hvad så?

Rent praktisk så kan man blive døbt i Grenaa Frikirke efter en samtale med kirkens præst. En samtale, der drejer sig om ens tro, og hvor præsten forklarer nærmere om betydningen af dåben, og hvordan dåben foretages.